Kennel Jægerslund blev registreret i Dansk Kennel Klub i 1974 af Elisabeth Svendsen (langhåret gravhund, ruhåret gravhund og labrador retriever) og er sidenhen overdraget til Frederik Svendsen, som i dag opdrætter labrador retrievers.

I 2019 er Rikke Vinther Svendsen kommet med i kennelmærket - og beagle er blevet tilføjet som race.

Vi bor i Arden på en dejlig landejendom med ca. 5 ha. Vi har p.t. 5 hunde, 3 labrador, 1 beagle og 1 bayersk bjergschweisshund.

Frederik er registreret schweisshundefører og har i dag 3 hunde i schweissregistreret - nemlig Simo, Tia og Ronja. Simo nærmer sig dog pensionsalderen og tager sig primært af trafikeftersøgningerne. Frederik er autoriseret schweissprøvedommer.

Penny er jagthund og markprøvehund.

Rikke er at finde på udstillinger og sporprøver i ind- og udland med hendes beagle Effie. Rikke har haft beagler siden 1996 og Effie er hendes 6. beagle. Rikke har tidligere trænet med lydighed, men siden 2009 har fokus været på sportræning. Der er også skruet væsentligt ned på deltagelse i udstillinger. Rikke har tidligere siddet i Beagle Klubbens bestyrelse, schweissudvalg og regionsledelse.

Vores hunde er en del af familien, og når vi er hjemme, er de inde i huset sammen med os. Vi har en stor indhegnet have, som de kan bolte sig i. De får også lov til at komme i sofaen 😘 Vi har udendørs hundegårde, som nogle af hundene opholder sig i, når de er alene hjemme. 

Frederik arbejder hos Nordjyske Jernbaner som lokomotivfører/kørerlærer/instruktør og Rikke er direktionssekretær i EKKOfonden.

 

Del siden